Mange mænd har den overbevisning, at et klassisk og lækkert kvalitetsur er alt, hvad man behøver inden for herreaccessories. Markedet inden for trendy herreaccessories udvikler sig dog med lynets hast, så hvorfor ikke bryde det måske lidt forudsigelige valg med nogle elementer, der virkelig giver outfittet et løft. Spørgsmålet er blot, om du er mand nok til at lege med dit look, eller om du holder dig til det sikre.Et brand som Neckwear har indtaget førerpositionen, når det gælder om at tilbyde et varieret udvalg af herreaccessories. Den røde tråd er preppymoden, og inden for dette segment kan du vælge frit mellem alt fra den klassiske halsklud og butterfly til de unikke manchetknapper og lækre solbriller. Du kan kort sagt skabe dig et komplet look ved at handle ind på siden. Husk blot på den gyldne regel vedrørende accessories: Gør ikke looket for rodet. Spil således ikke på både ure, manchetknapper, seler og butterfly på én gang. Vælg 1-2 ting, der supplerer dit ønskede look. Det giver dig også en bedre mulighed for at lege med iøjnefaldende farver, mønstre og materialer. Hvis du f.eks. ikke er vant til at kombinere på kryds og tværs, er nettet din bedste ven. Her kan du såmænd også lære, hvordan du binder din butterfly, og husk, at det er mest trendy selv at binde den. Drop den nemme løsning med en klik på-butterfly.Når du skal vælge accessories, er det også en god idé at se på din nuværende garderobe. Vælg de ting, der rent faktisk kan underbygge din karakter og din stil – gå ikke blot efter det, der er ”fedt”. Du vil blive overrasket over, hvor meget en f.eks. prikket butterfly eller et par sprælske seler kan gøre ved en helt almindelig skjorte. Du kan også med fordel fremdyrke preppylooket her i forårsmånederne, når du er på vej til arbejde. Vælg et par lækre læderhandsker og måske et par smarte solbriller, så du understreger over for omgangskredsen, at du har tænkt over din personlige stil og faktisk har styr på det der med mode.